ÖZLEM MIHLADIZ ASHKANIAN

Social-og sundhedsassistent

Jeg er uddannet social-og sundhedsassistent med mange års psykiatrisk erfaring fra mit tidligere arbejde på Psykiatrisk Hospital i Aarhus.

Derudover er jeg uddannet zoneterapeut, NADA-behandler (øre-akupunktør) og certificeret TMS-behandler (Transkraniel Magnet Stimulation).

Jeg er medlem af brancheforeningen FDZ og er registreret som RAB-godkendt (Registreret Alternativ Behandler) zoneterapeut. Jeg er desuden uddannet til at udføre lymfedrænage behandlinger på både krop, hoved og i ansigtet.

Jeg arbejder med psykoedukation og kropsterapi. Den kropsterapeutiske del af mit arbejde baserer sig på NADA (øre-akupunktur) og udvalgte teknikker fra zoneterapien (inkl. meridianbehandling (behandling af energibaner på hele kroppen) og meridianterapi (behandling udelukkende på tæerne)).
NADA kan afhjælpe problemer med angst, smerter, stress, afhængighed, rastløshed, søvnproblemer samt uro.
Ved Mentis Neuropsykiatrisk Klinik har vi en holistisk tilgang til helbredet. For at genskabe balancen mellem krop og sind anvender vi forskellige discipliner herunder psykologiske metoder, biologiske behandlinger og kropsterapi.